Ulsted Autohandel ejes i dag af Bjarne og Torben Jensen - to garvede veteraner i Nordjysk bilhandel.
Forretningen er grundlagt af deres far, Reinhard Jensen.
Bjarne er udlært opretter hos Oscar E.Mortensen og kom med i Mazda Ulsted i 1969.
Broderen Torben er udlært mekaniker hos Mikkel Andersen på Vesterbro i Aalborg. Han kom hjem i 1967.
Siden da, er udviklingen gået forrygene.
Især kom der gang i foretagenet, da man i 1972 fik forhandlingen af Mazda.
Ikke alene har bilsalget været stabilt i alle årene, også personalet hos Ulsted Autohandel er stabilt.
Flere medarbejdere har således været ansat i mere end 30-40 år.
Praktisk taget, er alle der arbejder her, også lært op her. Det viser sig, at personalet er glade for at være her.
Personalet har en stor del af skylden for, at vi efterhånden har kunder over hele landet, mener Bjarne og Torben.
Men hvad er så hemmeligheden bag Ulsted Autohandels succes?
Hemmeligheden er, at virksomheden ligger, hvor den ligger.
I det dejlige Vendsyssel, hvor en mand er en mand og et ord er et ord.
Bjarne Jensens mening er, at man egentlig godt kan sige, at hos Ulsted Autohandel, handler vi på jysk, og det er væsenligt at kunderne kan stole på os. For når vi holder hvad vi lover, kommer de igen. Og det er dét vi lever af. Dertil kommer, at mund til mund metoden, er den bedste form for reklame, vi kan få.
Derfor er det selvfølgelig utrolig vigtigt for os, at alt fungerer optimalt - både for værkstedet og når vi handler biler. Desuden bygger vi meget på, at kunderne skal føle sig hjemme, når de kommer hos os, derfor er det vigtigt, at vi giver dem et indtryk af, at de er velkomne her igen.
- Vi skal være der, når kunderne har brug for os, det er vores livsstil.
Hvordan startede det hele?
Det er i år 54 år siden, at Reinhard Jensen - far til Torben og Bjarne Jensen - grundlagde Ulsted Autohandel.
Egentlig var Reinhard Jensen købmand, men han supplerede indtægten ved at sælge lidt radioer og motorcykler.
Han havde på daværende tidspunkt ikke kørekort, men så fik han en Chevrolet 27 med kran i bytte, og så fik han lysten til at sælge biler. Derfor lagde han en butik i Ulsted, men den blev hurtigt for lille.
På det tidspunkt satte dyrelægen ejendommen i Vestergade til salg og solgte den til en gårdmand.
Gårdmanden var imidlertid interesseret i en grå Ferguson, Reinhard havde til salg. Derfor overtog Reinhard huset for Ferguson'en og en Hudson. - Så blev hønsene smidt ud af hønsehuset og man valgte at bruge hønsehuset til værksted.
På denne måde, startede Ulsted Autohandel, der da stadig ligger hvor Reinhard grundlagde den, men siden er der sket et par ændringer. Man har udviddet området, bygget lidt til hist og her, og selvfølgelig er der kommet flere og flere nye, såvel som brugte biler til.
|